Tlf: +45 26 33 49 50
TØMRERMESTER CHRISTIAN

Velkommen til morgendagens materialer
– skabt af fortidens erfaringer.
For lidt over 100 år siden ændrede industrialiseringen byggeriet i Danmark og resten af verden. De materialer, vi bruger i dag, bliver hentet kilometer nede i jorden. Det står i stærk kontrast til de bygninger, som har stået i 3-400 år – bygninger skabt af materialer, der vokser her på overfladen ved hjælp af; Sol, vand, lys.
Som tømrer har jeg set, hvordan naturlige materialer som træ, kork og kalk kan skabe både smukke, sunde og holdbare hjem. Lermaling og lerpuds giver organiske former og et levende udtryk, og de er samtidig fuldstændig fri for de skadelige dampe, vi kender fra plastmaling og konventionelle produkter.
Jeg ønsker at vise, at vi har et valg.
Et valg væk fra beton, stenuld og plastik – og hen imod løsninger, der er åndbare, miljøvenlige og gode for både kroppen og klimaet. Disse materialer kan isolere lige så godt, ofte bedre, fordi huset får lov til at regulere fugt og temperatur naturligt. Det skaber et indeklima, der modvirker skimmelsvamp og giver en helt anden komfort.
Essensen er at bruge materialer der kan forvandle et projekt fra konventionel byggeri til et sundt, jordnært og bæredygtigt hjem.

Træfiberisolering
Træfiberisolering
Man kan bruge træ til fantastisk mange flere ting end vi går og tror og at isolere er en af dem, det virker fantastisk og kan både gøre med bats eller indblæses.
der er også muligheder inden for Græs, hampefiber, og træfiber ULD.
Træ er et enestående materiale – fornybart, stærkt og naturligt smukt.
Det lagrer CO₂, kræver minimal energi at producere og kan genbruges eller nedbrydes naturligt. Træ er holdbart, let, isolerende og nemt at bearbejde, hvilket gør det ideelt til byggeri og design. Samtidig skaber dets varme udtryk, naturlige duft og positive effekt på velvære, hvor mennesker har lyst til at være.
Træ kan bruges til rigtig mange forskellige bygge elementer, såsom; Vindspærre, Dampbremse, Isolering, Konstruktion, Gulve, Vægge, Beklædning. Mulighederne er uendelige.
